Nyheder

Søften, lørdag d. 11. Juni

Laffe og Ralf har været på første udstillingsdag sammen i Søften, afholdt af Jyrak. Bortset fra lidt usikre ben i dommertjekket hos Laffe, så har begge drenge haft en skøn udstillingsdag med pæne ord fra dommerne og mange nysgerrige gæster. Så en dag med masser af opmærksomhed er slut og begge drenge dejligt trætte. En ny dag venter i morgen.

Århus 2. april 2017 – Årets anden udstilling

Xarabi og jeg var i weekenden på udstilling igen.
Lørdag var jeg af sted uden kat og havde en skøn dag som steward hos Steven Jones.
Xarabi blev hjemme, da lørdag var en meget travl dag på udstillingen med rigtig mange katte og topkatte-præmieringer i både JYRAK og flere specialklubber.
Da hun stadig er i “oplæringsfasen” med udstilling og er lidt utryg endnu, valgte jeg lørdags-travlheden fra for Xarabi.

Søndag havde jeg Xarabi med. Det var en lidt mindre fyldt udstillingshal og mere ro på.
Xarabi skulle op til Steven Jones, hvor hun tidligere har været. Steven håndterede hende rigtig fint og sørgede for, at hun fik en rigtig god oplevelse med bedømmelsen.

Xarabi fik sit tredje CAP og har nu gjort sig fortjent til titlen Premier også på sin titel-kokarde.
Det er naturligvis også sendt ind til Felis Danica, så vi nu afventer at få et nyt titelblad.

Lidt senere stod den på parallelbedømmelse hos en dommerelev og her i mellem fandt vi et roligt hjørne med bord og stol.
Det gav os mulighed for at sidde lige så stille og hygge lidt, uden for alt udstillings-larmen. Det var lige det Xarabi drømte om.

 

Alt i alt en god weekend i Århus, fuld af en masse gode indtryk.
Vi glæder os til den næste udstilling, hvor vi først skal til Hobbyudstilling d. 28. maj i Galten, afholdt af Hittekat og dernæst går turen til vores allerførste TICA udstilling på Sjælland d. 4. juni.

D. 17. juni er vi naturligvis også at finde på JYRAK’s udstilling i Vejle, hvor der er specialshow for burmeserne.

Kastrat-status…

I går blev alle håb og drømme om killinger hos Xarabi slukket.
Pga komplikation ifm. drægtighed måtte hun desværre steriliseres og det betyder nu, at opdrættet står uden avlskat.
Planer og drømme om killinger er der derfor ingen af sådan lige med det første.

Til vinter vil Xarabi og jeg igen prøve os på udstillingerne, og så må vi se hvad fremtiden bringer i løbet af de næste par år.
Vi har ikke travlt og vil i stedet nyde at kunne være kastratudstiller lidt tid.

Grindsted 19 marts 2016

I lørdags tog Xarabi og jeg på årets anden udstilling i Grindsted.

Vi sov ved en veninde fra fredag til lørdag i Århus og på den måde blev køreturen lørdag morgen afkortet en del. Dette har helt sikkert været af betydning for Xarabis humør, og hun havde en rigtig fin dag og hun hyggede sig rigtig meget i sin sturdi hen over dagen.
Da jeg ikke gik steward havde jeg rig mulighed for, at sidde ved Xarabi i løbet af dagen og snakke med hende – det var helt tydeligt et hit for hende.

Udstillingen blev afholdt af Katteklubben og grundet valget om ingen burplan og sturdier for sig, tog det lidt af det sociale hygge væk, da alle racer på den måde blev spredt for alle vinde i hallen. De få burmesere som var der, stod spredt ud i hele hallen, så dem så vi lidt for lidt til i løbet af dagen.

Bedømmelen hos Marteinn gik ganske fint og hun fik fin udtalelse og et CAGCIB mere til samlingen.

Nu glæder vi os til JYRAKS udstilling i Hedensted d. 9.-10. april og lidt senere også hobbyudstillingen afholdt af Hittekat d. 30. april i Galten.

Udstilling i Vejle 20. juni 2015

Lørdag d. 20. juni deltog Xarabi på sin anden udstilling – denne gang i klasse 9, da hun 6 dage tidligere fyldte 10 mdr.

Xarabi fik sit første CAC og mange flotte rosende ord fra dommer Marie Westerlund. (Udtalelse ligges op, så snart denne er scannet ind)
Ydermere fik Xarabi også en nominering og fik en enkelt stemme på scenen. Alt i alt gik det altså langt over forventningerne, og vi glæder os derfor rigtig meget til Herning udstillingen.

Her er et album med billeder, som Lykke Simonsen fangede af skønne Xarabi i løbet af udstillingsdagen:

 

Billede af Xarabi i sturdi-buret
10169289_394249657436049_3477419976584457480_n

11216245_394249677436047_3652869799628113530_n

Racekatte-fremvisning – Dyreliv Plantorama Aalborg

I søndags var Xarabi for første gang med i Plantorama i Aalborg.
Plantorama afholdte en stor temadag i forbindelse med deres nye blad Dyreliv udkommer og JYRAK stod derfor med racekattefremvisning.

Xarabi havde sin bedste ven Yasha med, min 8-årige russian blue hankastrat.

Vi havde en rigtig hyggelig dag, hvor Xarabi virkelig fik snakket med mange gæster og nød opmærksomheden. Det var desværre lidt koldt på planteskolen, men heldigvis kunne hun med jævne mellemrum komme ned til Yasha og få varmen igen.

På dagen var hendes onkel Oedipus der også, en skøn ocikat, en fin europé og flere abysiniere. Selvom vi ikke var mange katte, så var der et pænt variation i kattene og gæsterne fik mange gode oplevelser.
Vi stod også ved siden af Kattens Værn (som kom efter vi tog fællesbilledet) og det fungerede rigtig godt.

Vi hyggede os alle og havde en skøn dag – og vigtigst af alt har denne dag givet os en portion erfaring og selvtillid til udstillingen i Hedensted om bare tre uger.