GIP GIC Xarabi of Magicat DK

Født: 14. august 2014
Farve: Lilla Tortie
Mor: Quitty Q of Magicat
Far: Bjelke’s Gold Digger
FD Stamtavle: (DK)FD LO 219073
Stamtavle

Xarabi er en meget kærlig pige med stor tillid og kærlighed til alle omkring hende. Hun deltager i alle huslige pligter og sover gerne i arm på sofaen.
Intet går forbi hendes næse – alt nyt skal undersøges og afprøves, dog lader hun som regel lige Ralf eller Laphroaig tjekke om det er farligt først.
Til dagligt er hun en rolig kat, som bevæger sig ubemærket omkring i huset, men man kan være sikker på, at hun har styr på det hele.
Selvom hun har en stor personlighed og skal være med i alt, så fylder hun ikke ret meget i det daglige – hun er nem og omgængelig i hendes måde at være med på, men man skal aldrig tage fejl – hun har sin mening om tingene og skal nok på en eller anden måde sørge for at få sin vilje.

Efter at hele verden stod på pause pga. Covid-19, så forsvandt Xarabis lyst til udstilling. Hun opdagede at livet var bedre som “hjemme-på-sofaen”-kat og gav derefter klart udtryk for, at det med udstilling, ja det kunne jeg bare lade andre om. Derfor blev Xarabi pensioneret fra udstilling og i stedet bliver hun hjemme og passer på huset, mens jeg og drengene kører af sted.
Hjemme står Xarabi altid glad og venter på vi kommer hjem – hun holder meget af sin “flok” og er uden tvivl husets dronning.